Referat 13/03-2018

Velkomst til nye bestyrelsesmedlemmer
Daniel, Kristian og Majken bydes velkommen i bestyrelsen.

Generalforsamling 2018
Bestyrelsen er godt tilfreds med året generalforsamling og var glade for det store fremmøde. Vi regner med at afholde næste års generalforsamling samme sted, da Peder Lykke skolen fortsat er under renovering.

Værksted og beboer-rum
Der er lavet og gennemgået et regelsæt, som ligges på hjemmesiden snarest muligt. Vi opfordrer alle beboere at følge disse, da vi ved misbrug af faciliteterne kan blive nødt til at lukke for rummene.
Der hænges en kalender op i beboerrummet, hvorpå man kan reservere lokalet.
Beboerrum og værksted meldes klar til d. 01/04.

Bagtrapperne og maling
Der har været gennemgang og service af vores bagtrapper m. reparation af gelænder og oprydning så kælderdøre igen kan lukkes.
Der forhandles fortsat om tilbud på maling af bagtrapperne.

Vaskerier
Der er installeret nye radiatorer i vaskerum. De gamle radiatorer er sat op i bestyrelseslokalerne.

WAOO og fibernet
Projektet er i gang. Vi afventer godkendelse af kontrakten med WAOO fra Andelsbo.

Lyssensorer
KBH gruppen er allerede godt i gang med installationerne.

Oprydning af dokumenter på kontor
Bestyrelsen gennemgår og rydder op i arkiverne.

Kommende salg
Vi har i øjeblikket 3 kommende salg over de næste 6 måneder.

Kontakt til vicevært
Det er blevet diskuteret hvordan beboerne for fremtiden skal kontakte ejendommens vicevært. Der oprettes et nyt telefonnummer hvorpå viceværten kan træffes. Der gives information om hvad dette nr. kan bruges til og hvad man ikke bør kontakte viceværten med på telefon.

Arbejdsdag og sommerfest
For fremtiden vil den årlige arbejdsdag ligge 2. lørdag i juni. Dvs. arbejdsdagen og sommerfesten for 2018 finder sted d. 09/06-18. Mere info når dagen nærmer sig.

Deltagere på mødet: Alex Breum, Morten Friis, Camilla Billehøj, Andreas Suhr, Kristian Hemmingsen, Daniel Mortensen og Anders Fugl

Bestyrelsesmøde 18/12 – 2017

Bestyrelsesmøde 18/12 – 2017

Skilte
Der mangler skilte i kældrene, så det er lettere at orientere sig om, hvad man kan finde i de respektive kælderrum.
Der er bestilt akrylplader, som hurtigst muligt vil blive sat op med information i alle kældre.

El-tjek ved salg
Efter flere sager om el-tjek ved salg har bestyrelsen besluttet, at der altid skal forelægge et godkendt el-tjek samt kvittering for dette, før et salg af lejlighed kan gennemføres.

AirBnb
Bestyrelsen har afstemt holdninger, og bestyrelsens sekretær er på opgaven om en endelig udmelding.

Arbejdsdag
Der var et stærkt fremmøde til arbejdsdagen, og vi nåede alt der var planlagt. Tak til alle der deltog – det er blevet så flot!
Bestyrelsen har efter arbejdsdagen modtaget flere henvendelser fra beboere, der ønsker godtgørelse uden at have deltaget i arbejdsdagen.
Derfor har bestyrelsen vurderet, at der fra år 2017 kun udbetales godtgørelse, hvis man deltager aktivt på arbejdsdagen. Andre aftaler der måtte været indgået mundtligt med en tidligere bestyrelse frafalder.

Fuger
Bygningen trænger til nye fuger inden for den nærmeste fremtid. Derfor vil bestyrelsen få en vurdering af dette projekt i januar og indhente prisoverslag. Ligeledes har bestyrelsen hyret en professionel til den kommende plan for vedligeholdelse for at sikre den rigtige proces og imødekomme eventuelle tvivl om rækkefølgen af bestyrelsens beslutninger om projekter.


Generalforsamling
Bestyrelsen er i gang med at finde en dato for generalforsamlingen. Denne gang er der lidt udfordringer, da vi ikke kan låne det sædvanlige lokale på Peder Lykke Skolen pga. ombygning.
Når der er fundet lokale, vil der blive meldt en endelig dato ud.

Brunata
Brunata har været rundt i ejendommen og udskifte vores vandmålere. Næsten alle var hjemme, og der skal lyde en stor tak for at hjælpe med at gøre udskiftningen så nem.
Som følge af dette, så forventer bestyrelsen, at budgettet for udskiftningen ikke overskrides.
Der mangler stadig nogle enkelte målere, som forventes at blive udskiftet i januar.

Internet
Der er blevet installeret wifi i vaskerierne, og bestyrelsen har ikke modtaget nogle henvendelser om problemer, så vi regner med, at alt fungerer som det skal.

Vicevært
Vores vicevært Jimmy har gennemgået det daglige arbejde i ejendommen.
Vi har i flere opgange haft problemer med lyset, der konstant er tændt. Vi har kontakt med KBH-gruppen om at udbedre problemet.
Bestyrelsen vil derudover se, om der er råd til at få sat lysfølere op i 2018, så der kan komme mere lys primært i kældre og loftsrum. Vi oplever, at der er flere steder i ejendommen, hvor der ikke er noget lys, og det skal vi selvfølgelig have udbedret.

KBH-ejendomsservice
Bestyrelsen er generelt meget tilfredse med KBH-gruppens arbejde i ejendommen.
Der vil blive forhandlet om nogle få forbedringer i starten af 2018.

Vaskerierne
Vaskerierne kører fint med få problemer.

Tømrerservice

Vi har haft problemer med tømrerfirmaet Constructor, og derfor stopper foreningen samarbejdet med firmaet.
Af denne grund har vi hyret et nyt firma, der kan vedligeholde blandt andet vores hoveddøre, som vi indtil videre har været meget tilfredse med.

Vinduer
Der ligger et tilbud på vinduesmaling, som bestyrelsen vil gennemgå i det nye år.

Forsikring
Bestyrelsen ønsker, efter samarbejdsproblemer med vores nuværende forsikringsselskab, at finde et nyt forsikringsselskab.
Vi arbejder hårdt på at få en aftale med et nyt forsikringsselskab i 2018.

Salg af lejligheder
Bestyrelsen har diskuteret honoraret for salg af lejligheder. På baggrund af en masse ekstra arbejde de sidste år, vurderer vi, at det er passende at honoraret tilpasses den øgede arbejdsmængde.

Deltagere på mødet

Formand: Alex Breum

Næstformand: Morten Friis

Medlem: Jimmy Pedersen

Medlem: Andreas Suhr

Suppleant: Camilla Billehøj

Suppleant: Frederik Fenger

 

Bestyrelsesmøde 25/10 – 2017

Bestyrelsesmøde 25/10 – 2017

Arbejdsdagen er blevet planlagt, og ansvarsposter er blevet delt ud.
Der er planlagt maling i kældre og vinduesgitre i ejendommen samt oprydning af diverse kælderrum.

Vi glæder os til en hyggelig dag i foreningen.

Formand: Alex Breum

Næstformand: Morten Friis

Medlem: Jimmy Pedersen

Medlem: Andreas Suhr

Suppleant: Camilla Billehøj

Suppleant: Frederik Fenger

Referat 29/09-2017

Opsigelse af TV
Det vil snart være muligt at man individuelt kan træde ud af foreningens aftale med YouSee. Dette kan dog resultere i en ny forhandling om pris på TV og internet for foreningen alt efter hvor mange der benytter sig af denne mulighed.
Beboere der ønsker at opsige deres TV-pakke kan kontakte Helle Jensen fra Andelsbo på mail: hj@andelsbo-adm.dk
Afmelding skal ske senest d. 10. i måneden for at træde i kraft til næste måned.
Det vil koste 600 kr. i admin-gebyr ved gen-etablering af forbindelse efter afmelding. Antennestikket må ikke fjernes.

Intern udbud / venteliste
Grundet den nuværende situation på boligmarkedet vurderes det at internt udbud blot sænke salgsprocessen for vores sælgende andelshavere, foruden at bebyrde bestyrelsen med yderligere administrativt arbejde.
Vi opfordrer beboerne til at benytte facebookgruppen til at ’networking’ mht. ønsker om at købe lejligheder internt.
Andelshavere kan evt. skrive til bestyrelsen på mail og komme på en uofficiel intern venteliste, som vil blive tilbudt sælgere ved fremtidige salg.

Arbejdsdag
Vi afholder alligevel arbejdsdag i år.
Det bliver formegentlig weekenden i uge 43 eller 44, lørdag eller søndag.

Airbnb
Bestyrelsen accepterer udlejning via Airbnb. Der vil blive omdelt regler samt restriktioner for udlejning og vi forventer at alle udlejere følger disse, og ønsker at deltage i at skabe en god og fornuftig kultur omkring denne mulighed for ekstra indtjening for vores andelshavere.

Forhaver
Vi arbejder stadig på et samlet tilbud inkl. gartner, smed, tømrer samt ingeniør.

Fuger + maling af vinduer
Vi er blevet brændt af af det malerfirma som skulle varetage maling af vores vinduer. Det undersøges om det evt. kan sammenlægges med vores kommende facaderenovering indenfor de næste par år.

Vandskader i ejendommen
Vi har haft 2 tilfælde med omfattende vandskader på hhv. Mjøsensgade og Lysefjordsgade. Mjøsensgade er netop færdiggjort.

Kommende/igangværende salg
Ingen aktuelle salg.

Gården
Vi har fået ny gårdmand og gårdkvinde, som allerede har været aktive og har bl.a. sørget for at vi har fået ny glas-container.

VVS tjek ved salg
Bestyrelsen vil forsøge at implementere et VVS-tjek ved salg af lejligheder.

De nye vaskerier
Tørrerum vil for fremtiden være til fri afbenyttelse, hvorfor der heller ikke må bruges hængelåse til rummene længere.

 

Deltagere på mødet

Formand: Alex Breum

Næstformand: Morten Friis

Sekretær: Anders Fugl

Medlem: Andreas Suhr

Suppleant: Camilla Billehøj

Suppleant: Frederik Fenger

Referat 09/03-2017

  1. Velkommen og informationer til Camilla og Frederik

Vores nye suppleanter, Camilla og Frederik, er budt velkommen og informeret om bestyrelsens arbejde. Vi er meget glade for at have dem med ombord.

 

  1. Altaner

Indtil videre forløber projektet som planlagt. Der har været et problem med afhentningen af skrald pga. liftens placering. Dette løses hurtigst muligt så vi igen kan få afhentet skrald.

 

  1. Printer

Der indkøbes printer til bestyrelsesarbejdet.

 

  1. Airbnb

Efter et spørgsmål på generalforsamlingen omkring Airbnb er emnet taget op på bestyrelsesmødet. Fordele og ulemper er diskuteret og vi rådfører os med Nina Pagh mht. lovgivningen. Bestyrelsen er generelt positivt indstillet for det, men vil udarbejde klare retningslinjer angående ansvar og begrænsninger.

Vi følger op på emnet inden sommeren og højsæsonen træder ind.

 

  1. Løbende toiletter

Bestyrelsen ønsker at optimere vores økonomi og vil i den anledning fremadrettet minde andelshavere om at tjekke for løbende haner og toiletter, da dette kan være en stor skjult udgift for hele foreningen og vores fælles økonomi.

Bestyrelsen vil ligeledes kontakte vores VVS’er omkring et tilbud på målere på koldvandshanerne.

 

  1. Guide til selvhjælp for beboerne

Bestyrelsen vil i løbet af året udarbejde et dokument med spørgsmål og dertilhørende svar på ofte stillede spørgsmål til bestyrelsen, og vil derefter opfordre folk til at rådføre sig med denne inden de kontakter bestyrelsen.

 

  1. Kommende salg

Der er i øjeblikket 3-4 salg på tegnebrættet som bestyrelsen vil behandle hurtigst muligt.

 

8.  Evt. 

Foreningens forretningsorden ønskes genoptaget og bestyrelsens arbejdsopgaverne er diskuteret og fordelt.

Dørtelefonerne og hoveddørene bliver løbende fixet, men vi modtager løbende henvendelser om fejl. Vi opfordre alle andelshavere om at kontakte bestyrelsen på mail med alle fejl og mangler så snart de opdages.

 

Deltagere på mødet

Formand: Alex Breum

Sekretær: Anders Fugl

Medlem: Jimmi Pedersen

Medlem: Andreas Suhr

Suppleant: Camilla Billehøj

Suppleant: Frederik Fenger

Referat 19/07-2016

  1. Altanprojekt samt nye tiltag for stuelejligheder

Intet nyt fra altanudvalget.

Stuelejlighederne har udvist interesse for at udnytte forhaverne/fliseområderne ud til gaderne på hhv. Mjøsensgade og Lysefjordsgade. Der afholdes møde omkring dette for de pågældende onsdag d. 20/07 kl 19.00.

 

  1. Trappeopgang

Terazzoerne vil blive repareret i stedet for der ligges klinker. Ellers fortsætter projektet som planlagt.

Bestyrelsen håber at kunne implementere messing-dørskilte i alle opgange af hensyn til et harmonerende design. Designet af disse skilte er op til den enkelte, bare metallet er messing.

 

  1. Kommende salg

Ingen.

 

  1. Arbejdsdag og foreningsfest

Bestyrelsen har lavet en plan for arbejdsdagen ud fra hvor mange deltagere der møder op.

Planen er som følgende:

  • Renovering af bagtrappedøre
  • Males port
  • Få flyttet ting fra viceværtsrum til ”nyt lager”
  • Luges i bedene i gården, Mjøsensgade og Lysefjordsgade
  • Ligge sten i manglende bede
  • Telt opsættes (evt. dagen før)
  • Renovering af grillene
  • Sortering af borde og stole
  • Male ”beboerrum”

 

Vi håber at se så mange beboere som muligt til både arbejdsdag og foreningsfesten.

 

  1. Ordensregler for gården

Ordensreglerne for gården er blevet revideret. Beboerne bedes holde sig opdateret overholde reglerne når disse hænges op.

 

  1. Organisering af statusliste

Der vil blive oprettet en intern statusliste over bestyrelsens igangværende opgaver/projekter.

Referat 06/09-2016

  1. Altanprojekt

Projekter fortsætter som planlagt. Vi venter på reviderede tilbud.

 

  1. Trappeopgange

Projektet forløber som planlagt. Bestyrelsen er bekendt med de problemer der er opstået undervejs med projektet mht. dørtelefoner, lys osv. Vi beder arkitekten Erik at være ekstra opmærksom mht. varsling, så beboerne ved besked.

 

  1. Kommende salg

Ingen kommende salg

 

  1. Evaluering af arbejdsdag + sommerfest

Tak til alle der deltog i arbejdsdagen – rigtig godt arbejde!
Vi savnede en del af jer til festen, særlig pga. jeres gode selvskab, men også fordi vi havde handlet ind til jer.

Festen forløb helt eminent og sluttede til varslet tid. Vi glæder os meget til at gentagen succesen og videreføre traditionen næste år.

TAK for det store fremmøde til oprydningen dagen efter.

For fremtiden dropper vi bål til festen pga. røggener.

 

  1. Økonomi / vedligeholdelseskonto

Budgettet til vedligeholdelseskontoen på 200.000 ser på nuværende tidspunkt ud til at holde fint.

 

  1. Ulovligt fremleje

Bestyrelsen undersøger de juridiske forhold mht. fremleje i strid mod foreningens vedtægter.

 

  1. Fungerer de nye regler i gården?

Bestyrelsen er tilfreds med de nye regler og synes ikke at der er grund til revision af disse mht. hunde.

 

  1. Klager over støj

Foreningen appellerer til beboerne, som benytter sig af gården efter 22, at rykke mod midten efter 22. Disse beboere bedes rykke indendørs senest kl. 24.00 i hverdage af hensyn til de lejligheder som har vinduer lige ud til solsiden og de ’populære’ borde.

 

Kloakservice i uge 38 i Lysefjordsgade og Gullandsgade. HUSK at lukke kælderdøre og nedre kælderdøre for at undgå rotter indendørs.