All posts by Bestyrelsen

Den nye hjemmeside

Kære alle andelshavere,

AB Brydesgaard har fået en ny hjemmeside, både design og hjemmesidens adresse har gået større forandringer i møde. Allerede nu, en måned efter at siden reelt gik online har vi lavet en del forandringer i forhold til den gamle hjemmeside på www.brydesgaard.com. Men vi er langt fra færdige med hjemmesiden, og vi planlægger faktisk at vi nok aldrig bliver helt færdige. Vi har nemlig en levende hjemmeside, hvor vi i bestyrelsen meget gerne vil høre om hvilke ønsker I har til hjemmesiden.

Skærmbillede 2014-03-20 kl. 20.27.22
Den gamle hjemmeside www.brydesgaard.com

I har også mulighed for at deltage mere aktivt på selve hjemmesiden, da vi har sat den op som en blog. Ganske kort fortalt kan du stortset på alle disse side rulle ned i bunden og se at der er en kommentarboks. Dette er f.eks. tilfældet ved referater fra bestyrelsesmøderne, hvor man kan stille kommentarer. Alle kommentarer skal godkendes af en administrator, som er medlemmer af bestyrelsen og udpegede andelshavere. Godkendelses proceduren er der for at sikre en god tone, samt at udefrakommende spam ikke kommer med på siden. Vi beder derfor om forståelse for at der kan gå lidt tid før ens kommentarer bliver offentliggjort på siden.

Yderligere forandringer
Der er en masse spændende nye tiltag på den nye hjemmeside som vi håber at alle beboerne vil være en del af. Af de nye tiltag finder vi:

  • Praktiske oplysninger omkring vaskeriet, tabte/glemte sager og skrald/genbrug
  • Lokalområdet, butikker, transport, kultur m.m.
  • Andelslejligheder til salg, det er op til andelshaverne om de vil have et link til deres boligannonce på hjemmesiden. I så fald kontakt os på mail med de nødvendige oplysninger.
  • Beboer til beboer, vores egen lille opslagstavle hvor vi beboere kan så alt op fra ønske om bytning af lejligheder til inventar man vil give bort. Klager og viceværtsopgaver skal forsat sendes til bestyrelsens mail eller via telefon.

Billeder
Som I måske har lagt mærke til, indeholder vores nye hjemmeside endnu ikke det store billedgalleri, faktisk har vi kun 3 billeder som indgik på vores gamle hjemmeside. Vi opfordrer derfor folk til at sende os billeder af foreningen hvis I skulle ligge inde med nogen I ønsker at dele med resten af os. Hvis I skulle have nogle gode historier omkring foreningen er I også meget velkomne til at dele dem. Så sørger vi for at de kommer på hjemmesiden.

Mail adresse
Med fornyelsen af hjemmesiden gav det  os muligheden for at få en ny e-mailadresse i relation til  vores nye hjemmeside på www.abbrydesgaard.dk, hvor vores nye mail nu hedder bestyrelsen@abbrydesgaard.dk.

Kommende tiltag på hjemmesiden
De næste tiltag som kommer til at ske på hjemmesiden er:

  • Mulighed for at tilmelde sig foreningensnyhedsbrev, det vil sige modtage mails omkring nye referater, nyheder generelt m.m.
  • Oprettelse af FAQ/vejledninger til andelshaverne, f.eks. en salgsguide hvori vi sætter links til dokumentation.
  • Opdatering af husorden
  • Fjerne webside feltet ved kommentarboksen
  • Upload af flere billeder