Category Archives: Altan

Beslutning omkring placering af altandøre

Kære beboere.

Som situationen er, bliver altanerne til gården forskellige længder og dybder. Dette betyder, at hvor altanerne ”kun” spænder over èt vinduesfag, er det ikke lige meget hvor altandøren sidder, da det har betydning for, hvor altanen kommer til at sidde. Altså, ønskes der udgang fra Soveværelse eller fra køkken?

Kommunen accepterer desværre IKKE, at de lodrette ranker ikke er lige. Derfor skal beboerne i de opgange, hvor altanerne spænder over èt vinduesfag blive enige om, hvor altandøren ønskes.

Eks. Beboerne i Lysefjordsgade 5, tv skal blive enige med hinanden, om placering af døren, og beboerne til højre skal blive enige med hinanden. Kan beboerne ikke blive, vil flertallet have betydning for placering.

Bliver placeringen af døren ikke som ønsket, vil der blive mulighed for, at komme ud af altanprojektet.

Dette er desværre den mest optimale løsning vi kan komme på, og som altanfirmaerne og flere foreninger har brugt.

I opgangene bedes i hurtigst tale med hinanden, og se om i kan finde en fælles og acceptabel løsning.

Da vi ikke kan komme videre før der er styr på placeringer af dørerne, skal i hver enkelt beboer melde tilbage hvor døren ønskes senest d. 11-07-2016.

I melder tilbage på altanudvalgets mail på denne måde:

Under ”Emne” skriver I hvor døren ønskes, samt adressen.

I mailen skrives eventuelle bemærkninger.

Efter d. 11-07-2016 sender vi placeringerne ind til kommunen, så vi kan komme videre.

For de beboere, hvor altanen spænder over to fag, har placeringen ikke nogen betydning for kommunen, men det har betydning for, om der evt skal fjernes/flyttes radiatorer. Dette skal i tage stilling til senere.

Mvh. Altanudvalget. Nikolaj, Flemming og Jimmi

Nyt fra altan udvalget

Så er der nyt i altan sagen. Københavns Kommune har svaret tilbage, og for de flestes vedkommende, der ønsker at få en altan kan det lade sige gøre, dog i reduceret dybde. Desværre er der også enkelte der ikke kan få deres ønske opfyldt. Vi har ansøgt i to omgange og Københavns Kommune forholder sig meget regelret til deres nye regler. Der er altså ikke nogen plads til yderligere forhandlinger. Så altanernes størrelse er som de nu engang kan være.

Dem der desværre ikke kan få altan med de nuværende regler, er øverste etage i hele Mjøsensgade.

Det er lykkedes Altan udvalget at få de størst mulige altaner ud fra Københavns Kommunes nye regler for altaner.

På grund af lysindfald betyder det, at antallet af vinduer i lejlighederne er afgørende for længden af altaner. Desuden vil 4. Sals lejlighederne få reduceret dybden af altanen yderligere.

I kan se i dokumentet her hvilke altaner, jer der er med i altan projektet vil kunne få.

Min altan er ved at udarbejde et nyt tilbud baseret på tilbagemeldingen fra Københavns Kommune, og de nye situation. Vi vil derefter hurtigst muligt indkalde til en ekstraordinær generalforsamling omhandlende om den forsatte tilslutning til altan projektet er intakt, og give flere mulighed for at være med og allerede tilmeldte muligheden for at trække sig ud af projektet.

Det er vores opfattelse at den månedlige pris for den enkelte andelshaver forbliver uændret, også selvom altanen kan være blevet mindre.

Altanudvalget svarer på spørgsmål på altanudvalgsmailen altanudvalget@abbrydesgaard.dk

Vi lover at svare så hurtigt som det er muligt.

Med venlig hilsen

Flemming
Jimmi
Nicolai