Gårdlauget

Foreningen deler gård med andelsforeningen AB Gullandsgade 14 & Mjøsensgade 2-6 samt ejerforeningen EF Lysefjordsgade 1-3 & Gullandsgade 10-12.
De tre foreninger har sammen dannet et gårdlaug.

IMG_1504

Gårdlauget består af fire medlemmer, hvoraf de to små foreninger hver har én repræsentant og AB Brydesgaard, som den største forening, har to repræsentanter.
AB Brydesgaard har besluttet at den ene af disse repræsentanter samtidig skal være medlem af foreningens bestyrelse.

De to repræsentanter vælges hvert år på årets generalforsamling.

Gårdlauget varetager, i samarbejde med en gårdmand, vedligeholdet af gården og gårdens inventar.

Til gårdlaugets opgaver hører:

  • Indkøb af havemøbler, som de sætter frem om foråret og væk om vinteren
  • Indkøb og plantning af blomster i bede og krukker
  • Ca. hvert 1-2 år ryddes ud i efterladte cykler og defekt legetøj
  • Indkøb af juletræer og lyskæder
  • Afholdelse af juletræstændning med gløgg og æbleskiver
  • Bestilling af gartner til større ting såsom beskæring af træer, udskiftning af sand, og udbedring af vippende fliser i gården

Gårdlauget afholder generalforsamling sidst på foråret.
Indkaldelse sættes op i porten og i gården.

Gårdlauget er ulønnet.